A) S-væggen og øvre E-grat fra Riffelseehütte. 6 timer, ZS, III°, 1065hm.
Ingen af ruterne på Seekogel kan betragtes som lette, men førstebestigernes rute fra Schneidige Wandl op gennem S-væggen til den øvre E-grat går stadig for at være den mindst vanskelige. Som på alle andre klippebjerge i denne højde må man dog regne med stigende risiko for stenslag på grund af den vigende permafrost.
Fra Riffelseehütte, 2293m, krydser man udløbet fra Riffelsee og følger søbredden frem til Riffelbach. Den gode sti fører nu op gennem den bagvedliggende dal, men hvor denne drejer mod S krydser man bækken mod W og stiger op gennem den lille, men stejle og snævre sidedal mellem Seekogel og Schneidiges Wandle til scharten mellem disse, 2893m, 2 timer. Fra scharten stiger man mod N over en løs kam til stejle slabs. Man klatrer midt op gennem disse slabs og holder så til venstre op over en slags tag, for efter fire reblængder at nå frem til hvor væggen bliver mindre stejl. De følgende slabs klatrer man langs med den østlige begrænsningskant over blokke og fast klippe frem til en klipperende, som man stiger op gennem mod E. Ca. en reblængde under grathøjden holder man mod venstre ad et kort og bredt klippebånd, dette fører frem til en niche, hvorfra man klatrer direkte op over den øverste, glatte væg til gratkanten. Nu følger man graten mod venstre (W). Graten stiger kun langsomt frem til et stejlt parti, som omgås i S. Videre ad graten følger et tårn, som man eksponeret traverserer på N-siden gennem et riss, dannet af to frasprængte platter. Man når således frem til en stor gratskulder, hvorfra man nu kan se det højeste punkt af Seekogel. Videre følger en lille klippeknold efterfulgt af en dyb scharte. Fra knolden stiger man kort ned mod N og holder så mod S ned gennem en rende og et kort overhængende riss. Videre ned over slabs og det følgende kaminagtige riss i N-siden til bunden sf scharten. Herfra lettere op over graten igen til et gult og glat klippeparti, der bestiges gennem et riss midt i væggen, for at stige ud ad et smalt bånd ud til venstre, hvor man gennem et hul i klippen når graten igen. Det følgende stejle parti bestiger man op over et lille overhæng, hvorfra man via et smalt klippebånd atter når graten fra N. Herefter bliver graten gradvist bredere og fører uden større vanskeligheder frem til højeste punkt, 3-4 timer. Ialt 6 timer i opstigning.
B) E-graten fra Riffelseehütte. 7 timer, ZS, III°, 1065hm.
Umiddelbart vil det virke mere nærliggende at bestige E-graten i sin fulde længde, men det betyder at man bytter den forholdsvis faste klippe i S-væggen ud med den mere løse klippe i E-flanken. Opstigningen til E-graten er dog teknisk lettere, og hvis man er rutineret i at bevæge sig sikkert i løs klippe kan denne rute faktisk være hurtigere end ruten over S-væggen.
Fra Riffelseehütte, 2293m, krydser man udløbet fra Riffelsee og følger søbredden frem til Riffelbach. Her krydser man Riffelbach og stiger mod NW op over blokmark og grus mod en bemærkelsesværdig lys klippeslugt i Seekogels brudte E-flanke, 1½ time. I den nedre del af denne slugt klatrer man op gennem en 20m høj kamin og passerer en stor, overhængende klemblok. Herefter fortsætter man op gennem løs klippe i slugtens øvre del og når til sidst op på E-graten, 3133m, 2 timer. Nu fortsætter man op over graten, idet man overskrider enkelte klippeknolde direkte. Man når således frem til et markant grattårn, hvor ruten gennem S-væggen kommer op fra venstre. Herfra følges rute A) til toppen af Seekogel, 3 timer. Ialt 7 timer i opstigning.
C) W-graten fra Riffelseehütte via Seekarlesferner. 6-7 timer, ZS+, IV°, 1065hm.
W-graten går for at være en af de flotteste klippegrater i Tirol, og idet det meste af ruten forløber over graten er den også forholdsvis fri for stenslag, når først man er vel etableret på graten.
Fra Riffelseehütte, 2293m, krydser man udløbet fra Riffelsee og følger søbredden frem til Riffelbach. Her krydser man Riffelbach og stiger mod NW op over blokmark og grus mod en pasagtig formation mellem Seekogels ENE-udløber og et klippeparti umiddelbart E for dette. Herefter fortsætter man op, rundt om udløberen og videre op til Seekarlesferner. Man stiger godt halvvejs op over denne gletscher indtil man står nedenfor det laveste punkt i Seekogels W-grat, ca. ½ km W for højeste punkt. Over glatte og løse klipper når man op i det laveste punkts scharte, 3224m, 3 timer. W-graten er dannet af tre skovlformede klippepartier, der overlapper hinanden frem til fortoppen, og man får mest udbytte af klatringen når man overskrider graten og dens mange tårne direkte. Et af de første tårne er i 1975 sprængt i stykker under et kraftigt tordenvejr, og med mindre tårnet i mellemtiden er faldet helt sammen må det omgås delikat i S-flanken, hvorefter en rissdiedre fører tilbage til grathøjden. I øvrigt følger man graten over de mange tårne frem til fortoppens markante gulbrune stejlparti. En kort blokgrat fører fra den sidste scharte 10m frem til den lodrette væg, som man først klatrer 5m lodret op over klippe med gode greb, hvorefter man holder til højre over et overhæng (IV°) til en smal gesims, der dog hurtigt bliver bredere og fører rundt om hjørnet til en god standplads. Herfra klatrer man let op til graten og følger nu denne frem til højeste punkt, 3-4 timer. Ialt 6-7 timer i opstigning.
Nedstigning ad W-graten: Ved nedstigning abseiler man fra fortoppen direkte ned i scharten og omgår derved det sværeste parti. I tilfælde af truende tordenvejr kan man fra nævnte scharte stige to reblængder ned i S-flanken og her traversere W nedenfor de mange tårne. Traversen fører over en serie af klippebånd og fører i sikker afstand fra de lyntiltrækkende tårne frem til traversen under det tårn, der i sin tid blev sprængt i stykker af lyn. Herfra op på graten igen, som man følger frem til den sidste scharte, hvorfra man evt. kan abseile ned på Seekarlesferner.
D) SW- og S-væggen i nedstigning til Riffelseehütte. 4 timer, ZS, III-°, 1065hm.
Denne nedstigningsrute udnytter en svaghed i S-væggen, en lang og mere eller mindre sammenhængende klipperampe, som fører diagonalt ned over SW- og S-væggen mod Schneidiges Wandle. Rampen er overvejende I-II°, men har også enkelte lidt vanskeligere passager. Man må dog ikke lade sig forlede til at forlade klippebåndet i utide, men følge det hele vejen til bunden af væggen!
Fra toppen af Seekogel, 3358m, stiger man 30m ned over E-graten til den første scharte, hvorfra man klatrer mod S 10m ned gennem et riss for at nå toppen af den slabagtige rampe, der krydser hele SW- og S-væggen mod E. Man stiger nu ned over denne rampe mod E, idet man klatrer ned gennem riss, over små vægpartier og ad klippebånd. Ved et hvidligt vægparti bliver rampen stejlere (III-°), men dette stykke kan alternativt omgås overfor ved at klatre 3m lodret op til et parallelt bånd, som man følger 10m til højre, hvorfra man kan abseile 25m ned til rampen igen. Længere fremme, hvor man får overblik over væggen helt til foden, træffer man på en blålig og glatslebet platte, og man stiger langs dennes underkant 8m op, hvorefter man atter kan traversere videre mod E over til dels græsbevoksede bånd, i retning af et gulbrunt og nærmest firkantet brud i klippen. Man stiger et par meter lodret ned i bunden af klippebrudet, hvorfra man kan fortsætte traversen mod E. Mod slutningen stiger man i zigzag ned over græs og blokmark til det sidste brud. Dette kan nedstiges frit, idet man eksponeret følger smalle, men faste lister mod E på kanten af bruddet, for herefter at kunne stige ned mod W over lister og trin til toppen af en klippekam, der forbinder scharten mod Schneidiges Wandle med Seekogels S-væg. Nu følger man denne kam den sidste bid vej ned til scharten, 2 timer. Herfra følger man rute A) i nedstigning gennem den snævre dal mellem Schneidiges Wandle mod E og ned til Riffelbach, som man krydser for at nå den markerede sti fra Wurmtaler Kopf. Videre ad denne sti ned til Riffelsee, hvor man langs S-bredden når Seebach og, efter en kort opstigning, Riffelseehütte, 2293m, 1½ time. Ialt 4 timer i nedstigning.
|
Riffelseehütte
