|
Jeg havde stillet vækkeren til klokken syv, men jeg vågnede lidt før og så at solen skinnede. Jeg havde et længere program; jeg skulle pakke sækkene og få den ene sendt hjem, morgenmadsbuffeten skulle udnyttes, og jeg ville også gerne lave en morgenjoggetur. Jeg fik dog nået det hele i løbet af formiddagen og hoppede så i bybussen til Kreuzeckbahn. Jeg skulle jo gerne lige nå at lave en top mens jeg var her i Garmisch, og havde udset mig Alpspitze, Garmisch' vartegn. Her skulle der gå flere ruter, mere eller mindre sikret som klettersteig. Jeg ville lave turen som konditionstur og var derfor meget let udrustet, ligesom i '91 på Lagginhorn. På to timer nåede jeg op til Osterfelderkopf som var højeste bjergbanestation, og det var jeg ganske godt tilfreds med, da man ellers angiver tre timer for nedstigningen. Videre mod toppen kunne jeg vælge mellem "Ferrata" eller "Nordwandsteig". Sidstnævnte tiltalte mig noget mere, men selv om der var en del isenkram i ruten var det for det meste til at gå. I starten havde man sågar boret en 100m tunnel gennem et glat parti i væggen! Det tog ikke mere end en halv times tid at traversere nordvæggen og jeg nåede op i Oberkar. Her krydsede jeg over til østgraten for at få lidt mere klippe at hive i, og selv om der også her var isenkram i ruten var den dog næppe mere end I+°. Men det var meget rart at mærke lidt klippe igen. Fem minutter i tre nåede jeg toppen efter 3h10m opstigning. For de ca 1900 højdemeter var det såmænd ganske godt. Jeg blev tyve minutter på toppen og nød solen inden jeg begav mig samme vej nedover. Jeg havde intet drukket på opturen og længtes nu efter en kølig Weißbier. Den kunne jeg få ved Osterfelderkopf. Så var det også ved at være tid at gå ned. Det gik nedad i godt tempo, men jeg holdt lidt igen for at skåne benene, så det var ikke mere end en god halv time jeg vandt på nedturen. Og så var det efterhånden blevet mørkt og bybussen var en saga blott. Så jeg måtte trave en god km ekstra inden jeg kom til byen og kunne fange en anden bus. Men så gik det også slag i slag. Tilbage til hotellet, hente rygsækken, ned på banegården og afsted til München.
|
Dansk Bjergklub
