|
Jeg havde på bjergklubbens alpinkursus i 1991 haft lejlighed til at klatre sammen med adskillige nye medlemmer af klubben og introducere disse til de store bjerge. Et af de mest lovende bekendtskaber var med Per Lyhne, og efter kurset bevarede vi kontakten og var ved flere lejligheder på Kullen for at klatre. Af arbejdsmæssige årsager kom vi ikke til bjergene den følgende sommer, men i februar 1993 viste der sig endelig en mulighed for at lave noget ordentlig bjerg sammen, og så måtte vi blot acceptere at det blev en vintertur. Per arbejdede på det tidspunkt i Stuttgart, så vi mødtes i Karlsruhe inden vi fortsatte ned til Chamonix. Herfra slog vi os ned for tre dage på Torinohytten, og efter et første forgæves forsøg på Rochefortgraten gik vi næste dag mod Aiguille de Toule. Vi havde ikke nogen rutebeskrivelse, så vi måtte finde vores egen vej til toppen, hvilket blev ad den ikke særlig udprægede E-grat. På toppen bemærkede jeg imidlertid en meget skarp og flot snegrat som faldt ned mellem de stejle N- og W-vægge, og det var en alt for flot facet af bjerget til at lade ligge. Så det var indlysende at vi skulle ned denne vej. Vi fulgte graten ned til de første klipper og fortsatte så ned over den stejle W-væg til den flade gletscher nedenfor. En ganske fin debut som vores første bjerg sammen.
|
Guide Aiguille de Toule
