|
I Bettmeralp var det tørvejr, omend hele den sydlige del af Rhonedalen var skjult af en massiv sort sky, som dog ikke så ud til at bevæge sig nordpå. Jeg nåede hurtigt op til Bettmersee, hvor der var et par gravemaskiner beskæftiget med et eller andet reguleringsværk. Det kunne være slemt nok, men de havde smadret promenaden rundt om søen og gjort den til en mudderpøl. Jeg flygtede op mod Bettmergrat hvor jeg endelig fik udsigt over Aletschgletscheren. Stor og mægtig som et andet hav af is. Jeg så straks at gletscheren var snefri op til 2400m, hvilket ville gøre krydsningen problemfri, men efterhånden som jeg steg op over graten kunne jeg se at Mittelaletschgletscher for det meste var snelagt. Det blev nok alligevel ikke til noget Aletschorn i denne omgang. Men nu jeg var her kunne jeg lige så godt gøre et forsøg på Bettmerhorn. Fra 2600m kom sneen ret pludseligt, og få minutter senere kæmpede jeg mig op gennem en grov, iset og snelagt blokmark. Til sidst nåede jeg dog frem til stien. Man havde åbenbart forlagt stien da man byggede den nye svævebanestation under Bettmerhorn, men man havde glemt at flytte skiltene! Nu var der god, men snelagt sti, sågar med fodspor, og den førte uden problemer til en fortop hvor gipfelkreuz'et stod. Men det var jo ikke det højeste punkt, så jeg måtte hellere fortsætte selvom stien sluttede her. Nåede frem til endnu en top, som var den officielle højde af Bettmerhorn med 2856,8m, og her stoppede fodsporene. Men ud fra kortet vidste jeg der var en endnu højere top længere fremme. Så på'n igen. Det dårlige vejr var begyndt at bevæge sig nordpå. Sigten forsvandt og der kom efterhånden regnbyger. Jeg havde kun mine lette sko på, og det var næppe sagen i det her føre, men jeg nåede da efter en halv time frem til det punkt, jeg med min bedste overbevisning fastslog til at være Bettmerhorns højeste punkt. Stak hovedet over toppen, noterede jeg havde været der, og stak straks tilbage igen inden vejret blev alt for slemt. Denne gang fulgte jeg stien helt ind i svævebanestationen hvor jeg varmede op med en jagatee. Godt det samme, for kort efter gled et veritabelt skybrud gennem dalen.
|
Dansk Bjergklub
