|
Vort første besøg i Ötztaler Alpen var blot et hurtigt visit for at få et gensyn med dette spændende område, bestige en enkelt top og gentage en hyggelig aften på Gasthof Steinbock i Mittelberg. Her i Østrig var det dog Silvretta vi havde besluttet at bruge mere tid på, så dagen efter tog vi fra Mittelberg til Bielerhöhe i den nordlige kant af Silvretta. Vejret var dog temmelig dårligt, så da vi nåede frem med bussen sidst på eftermiddagen indlogerede vi os for natten på Gasthaus Piz Buin. Planen var, at vi ville deponere bagagen her mens vi de følgende fem dage skulle trave rundt i Silvretta og bestige en række bjerge. Det blev dog ikke den næste dag vi kom afsted da regnen silede ned fra morgenstunden, og så var det faktisk ganske fedt blot at ligge på hotellet og glane musikvideoer på flimmeren. Ved middagstid klarede det op, og da solen brød frem tog det ikke lang tid før bjergene kaldte. Umiddelbart bag hotellet rejste Bielerspitze sig, og der måtte uden tvivl være en udmærket udsigt over den opdæmmede Silvrettasee fra toppen. På en time nåede vi op til det store kors vi kunne se nedefra, men bjerget stoppede ikke her, og vi måtte stige yderligere en halv time op over gedestier og klippeblokke før vi endelig var på højeste punkt. Og ganske som forventet var udsigten over søen fortræffelig, omend der var for menge skyer til at vi kunne få et blik til de bjerge vi skulle bestige i de kommende dage. Tilbage på hotellet igen, mens vi fejrede bestigningen med en kølig Weissbier på terrassen, var vi enige om at dether faktisk var en ret fed måde at bestige bjerge på. Men også at der gerne snart måtte komme lidt mere seriøsitet over bestigningerne.
|
Dansk Bjergklub
