Efter vores første tur til Moiry gik der på grund af ustadigt vejr næsten en uge før vi kom i bjergene igen. Men straks der blev forudset en enkelt dags opklaring var vi klar til at rykke ud igen. Jacob havde lokket mig til et forsøg på Bishorn, og selv om jeg også havde været her før ville jeg da gerne gøre turen en gang til. Herudover var Bishorn nok også det eneste realistiske bud på en 4000-meters bestigning fra Zinal denne sommer. Alligevel var det meget tæt på at vi ikke kom på toppen. Vejrudsigten havde lovet regn den forudgående aften, med opklaring i løbet af natten, men det holdt ikke helt stik. Om natten kunne vi høre hvordan uvejret rev i hytten, og senere skulle vi erfare at flere bydele i den nordlige del af Schweiz blev sat under vand denne nat. Stormen havde dog lagt sig den følgende morgen, men vejret var stadig tungt, og da det en god time efter afgang fra hytten begyndte at regne samtidig med at bjerget forsvandt i skyerne besluttede vi at vende om. Og så alligevel ikke. Efter et kvarters tids nedstigning standsede vi imidlertid op igen. Var regnen ikke begyndt at lægge sig? Vi ventede yderligere en god halv time, og da sigten nu blev bedre og der begyndte at komme huller i skyerne satte vi atter kurs mod Bishorn. Vi nåede toppen som næstsidste hold, ganske vist på dobbelt tid ifølge guidebogen, men med en god fornemmelse af, selv under elendige vejrforhold at kunne træffe de rigtige beslutninger og alligevel komme på toppen. Endnu et tegn på, hvordan vi fungerer som et perfekt makkerpar i bjergene.
|