Inspireret af gårsdagens vellykkede tur til Oberrothorn var vi klar til, atter at tage fat på det egentlige mål med turen hernede, nemlig at få givet Kim sin første firetusinder. Det skulle jo egentlig være sket året før, men da jeg skvattede ned fra Zinalrothorn få dage før vi skulle mødes i Schweiz blev der ikke noget af de planer. Nu var vi begge i Schweiz, og efter de seneste dages omskiftelige vejr havde der nu bygget sig et solidt højtryk op og bjergene kaldte. Så kunne vi ikke få besteget Lagginhorn var Breithorn altid et taknemmeligt bjerg at bestige. Belært af erfaringerne fra Chamonix stillede vi op i køen for den første morgenlift op, men stor var vores overraskelse da der kun var tre skiløbere ud over os som kørte op, og disse stod tilmed af på Trockener Steg. Ifølge liftpasseren skyldes det den lave temperatur på 23 minusgrader, men det var vi jo vant til fra de foregående dage i Saas. Vi havde derfor bjerget helt for os selv på denne forrygende smukke vinterdag. Jeg holdt øje med højdemåleren, og da nålen halvvejs oppe ad flanken passerede de magiske 4000m gav jeg Kim en fanfare, så han vidste hvad klokken var slået. Tilbage ved Trockener Steg fejrede vi behørigt Kims første 4000'er ved den nærliggende skibar, og vi kørte ikke ned til Zermatt igen før baren var løbet tør for jagatee!
|