Det var nu lykkedes for alle i den gruppe jeg guidede at få en top, og der var udbredt tilfredshed med turens udbytte indtil nu. Der var derfor ikke noget specielt ønske til den sidste tur vi kunne nå, og jeg fik derfor frit valg. Jeg kunne godt have valgt en af de mere afsides liggende toppe, men på den anden side ville jeg have det ganske godt med at alle turens deltagere kunne komme hjem med en firetusinder i sækken, og foreslog derfor at vi lavede den klassiske tur på Breithorn. Så dagen efter vores Oberrothorntur tog vi svævebanen til Trockener Steg og gik op for at overnatte på Theodulhytten. Det var nu anden gang på mindre end et halvt år jeg gik mod Breithorn, så for at få lidt variation havde jeg foreslået en supplerende eftermiddagstur til Theodulhorn for dem som måtte ønske det, heriblandt mig selv. Imidlertid trak bygerne sammen da vi nåede hytten, så det blev derfor ved planerne. Jeg var denne gang forberedt på at der ikke var morgenservice på hytten, men der var intet problem i at få sat termokander frem til os om morgenen. Vi kom afsted til tiden og passerede planmæssigt svævebanestationen på Klein Matterhorn trekvarter før den første lift kom op, så atter en gang havde vi denne Mattertals mest populære top helt for os selv. En ganske udmærket afslutning på IBMs uge her i Zermatt.
|