Efter den vellykkede bestigning af Roccia Nera fortsatte vi nu videre ad graten mod Breithornzwilling, den næste top på Breithorns lange grænsekam. Graten var såmænd let nok, men det var nogle imponerende vægter der hang ud over den schweiziske side, så vi tog os god tid til at nyde sceneriet nærmere. Efter at have siddet en stund på toppen af Breithornzwilling besluttede vi at stoppe med denne top og lade Breithorn E vente til en anden gang, for ikke at have for meget stress på tilbage til Klein Matterhorn. Vi abseilede fra graten ned mod gletscheren og skulle så blot skrå tilbage mod vort opstigningsspor. Men der var ugler i mosen. Flanken vi steg ned over blev gradvist stejlere, og jeg fornemmede at vi nærmede os en bergschrund. Jeg sikrede Per en første reblængde ned, og ti meter nede af den anden reblængde stod han ved kanten. "Giv mig otte meter" råbte han og forsvandt kort efter ud af syne. Herrejemini, otte meter bergschrund? Heldigvis var det dog ikke helt så meget, men det var dog alligevel tre meter at springe, med en crash-landing på den 35° stejle flanke nedenfor. Det var helt klart at man ikke kunne komme op der igen såfremt man fortrød, men det var en spændende oplevelse som vi morede os over hele vejen tilbage til Klein Matterhorn.
|