|
De fleste ruter på Brüggler var omkring V°, og da vi næste dag skulle finde en ny rute stod vanget mellem en halvartificiel IV° eller en helt fri IV+°. Selv om min kapacitet ikke går meget over IV-° foretrækker jeg dog lidt sværere fri klatring end noget artificielt stads, og jeg startede ud på første reblængde efter devisen: håber det bedste men venter det værste. Det var dog først fra slutningen af 3. reblængde det virkelig blev svært: et velafpudset slab, hvor eneste mulighed for at komme op var via et vanderoderet dybt kropsriss, hvor der netop var plads til kroppen uden rygsæk. Imidlertid havde jeg rygsækken, så det blev noget vanskeligere. Op kom jeg dog, og efter lidt tid var jeg frisk nok til næste reblængde hvor jeg lavede en variant genem en kaminagtig diedre. I 6. reblængde klatrede jeg fast på en stor platte med sparsomme riss, og for at komme tilbage til ruten måtte jeg klatre 5-6 meter ned gennem V°-passager. Herved fik jeg mit første førstemandsstyrt, men det endte ikke så galt, da jeg blev opfanget af et riss efter nogle meter. Flemmings eneste kommentar dertil var, at jeg ikke kunne påregne medlemskab af Greenpeace med det svineri jeg havde lavet på klippen.
|
Dansk Bjergklub
