I 2005 var den årlige generalforsamling i UIAA henlagt til Singapore, og som Danmarks faste repræsentant i denne organisation skulle jeg naturligvis også deltage. Traditionen tro ville jeg også her bestige et bjerg, men Singapore var ikke just kendt for at have større bjerge indenfor sit areal - og slet ikke snedækkede bjerge, da østaten lå lige på Ækvator. Men selv den mindste ø har et højeste punkt, og i tilfældet Singapore hed dette punkt Bukit Timah og havde den svimlende højde af 163 meter. Singapore er dog kraftigt befolket, og heldigvis lå Bukit Timah i et lille stykke jungle, som man havde bevaret som det eneste stykke tilbageværende original jungle. Med en befolkning på over fire millioner indbyggere klemt sammen på et areal på størrelse med Bornholm, er der ikke meget original natur tilbage på øen, men junglen omkring Bukit Timah er en af de få undtagelser. Bukit Timah er nok et af de letteste højdepunkter at bestige, for der går en fin asfalteret sti fra indgangen direkte til toppen, men vi var jo bjergbestigere og skulle selvfølgelig have lidt mere ud af turen. Vi valgte derfor en af de andre ruter hvor vi vandrede trefjerdedel af vejen rundt om bjerget inden vi til sidst steg op på toppen bagfra. En ganske let rute ad gode stier, men meget interessant, især da jeg aldrig havde vandret i lavlandsregnskov før. Efter en god times gang nåede vi toppen af Bukit Timah, første gang jeg har været på et lands højeste punkt, hvor dette har været lavere end Danmarks højeste punkt.
|