Da jeg på vej hjem fra Australien i 2014 havde et flyskift i Singapore, hvor jeg havde otte timers ophold stopover i Singapore inden jeg skulle med det andet fly videre til København. Jeg havde jo besøgt Singapore i 2005 da UIAAs generalforsamling blev holdt der, og jeg vidste derfor, at Singapores højeste bjerg, Bukit Timah, lå lige i udkanten af byen. Bukit Timah er dog ikke særlig høj, og Danmarks højeste punkt rager endnu højere op. Men et lille bjerg er trods alt også et bjerg, og jeg havde i 2005 taget Bukit Timah med på min liste over bestegne bjerge, så derfor ville det være nærliggende at genbestige det nu jeg var her. Jeg vidste ikke præcist hvor Bukit Timah lå, men jeg kendte Visitor Centret, og det ville en taxachauffør nok også gøre. Ganske rigtigt, og en lille halv time senere stod jeg foran centret. Jeg valgte at gå op samme vej som jeg ni år tidligere også havde gjort, og så vidt jeg kunne se var der ikke noget, der var blevet ændret. Omend jeg ikke huske at den sti op var så kuperet. Jeg var dog ikke kommet langt op før to lokale fyre slog følge med mig, den ene tydeligvis af kinesisk afstamning, den anden malay, og de fulgte mig hele vejen til toppen. Nedstigningen var også samme vej som i 2005, og som bonus tog de mig med til Hindhede Nature Park, som lå i nærheden af Visitor Centret. Da vi var tilbage igen var det efterhånden blevet mørkt, og til slut prajede de en taxa til mig så jeg kunne komme tilbage til lufthavnen. Egentligt fedt at man kan bruge otte timers stopover på at bestige et bjerg i stedet for bare at skulle hænge i en lufthavn!
|