|
Tyve minutter over fire var der afgang fra hytten og ud over gletscheren, der i starten var snefri, så der var intet til hinder for at lade rebet blive i rygsækken. Vi havde fra starten planlagt at gå den traditionelle rute 'Corridor', men på hytten havde vi hørt at man nu gik en anden rute direkte op over nordflanken med indtil 50° is. Grunden til at man havde lagt ruten om var at séracerne der hænger over Corridor-ruten var begyndt at røre på sig, og efter at der havde været flere der var blevet dræbt af isslag sidste sommer havde man nu besluttet at lukke den rute. Vi var dog ikke rigtig indstillet på at skulle klatre halvstejl is, og Corridor-ruten så ganske fristende ud, som en snerampe op gennem nordflanken mod Combin de la Tsessette, Grand Combins østtop. Det var tydeligt at se at Corridor-ruten ikke var helt risikofri da séracerne hang ud fra klippen længere oppe, og isklumperne på plateauet talte deres spor, men så måtte vi bare have det lange ben foran og skynde os gennem skudlinien. Og det tog heller ikke meget mere end tyve minutter før vi var igennem og nåede plateauet under Combin de la Tsessette og fortsatte til højre direkte mod højeste punkt. Et stejlt snehæng, Mur de la Côte førte til en fortop, Aiguille de Croissant, i 4250m, hvorfra der var tyve minutter ad snegraten til Combin de Grafeneire, højeste punkt i 4314m. Vejret var perfekt med sol fra en skyfri himmel. Det var ikke for varmt og uden dis, så der var ubegrænset sigt over et hav af bjergtoppe. Med Grand Combins placering som en ensom monark mellem de store bjerge i Zermatt- og Chamonix-områderne er udsigten simpelt hen fantastisk. Vi blev små trekvarter på toppen og steg så ned igen. Omgik Aiguille de Croissant mod nord direkte til Mur de la Côte og tilbage i ilmarch ned gennem Corridoren. På plateauet under Maisons Blanches tog vi reb på for første gang i dag og steg videre ned over det opspaltede område tilbage mod det flade gletscherparti og hytten. Det var nu ud på eftermiddagen og den faste sne vi var gået op over i morges var nu blevet noget svuppet og afslørede en del tvivlsomme snebroer, så der var ingen grund til at tage unødige chancer. Halv fem var vi tilbage ved hytten.
|
Dansk Bjergklub
