|
Jeg havde nu tilbragt et par uger her i Zinal sammen med Frederik Rostrup, og på den tid havde vi, ud over en masse hyggelige stunder, også fået besteget et par bjerge af stigende højde. Det burde derfor være på sin plads at gå en tak videre med lidt sværere bjerge, men jeg havde nu fået lidt vanskeligheder med at tage mig sammen til dette. Før ferien havde jeg fået en aftale med Anders Gimand, en tidligere makker fra andre alpeture, om at han også kom ned til Zinal for at også vi kunne lave nogle ture sammen, men da det kom til stykket kneb det med min motivation. Tre i rebet på en tur er jo aldrig en god kombination, især ikke når man taler sværere ruter, og da sådanne var hvad de to talte om var det ganske karakteristisk at jeg trak mig i baggrunden. Jeg havde i mellemtiden truffet en hollænder, med hvem jeg delte fascinationen af at lave lange vandreture i forlængelse af hinanden, og med ham så jeg en mulighed for at lave en lettere tur i stedet. Vi planlagde at bestige Garde de Bordon, og for at spare tid ville vi tage svævebanen det første stykke op til Sorebois. Det blev en ganske fredsommelig tur, men vel oppe i Col de Sorebois, hvorfra vi skulle gå mod toppen, var skyerne allerede begyndt at rulle ind over Garde de Bordon. I stedet valgte vi så at bestige Corne de Sorebois, hvor jeg godt nok havde været året før, men her havde vi trods alt stadig udsigt. Vi sluttede turen af med at tage ned til Moiry, hvorved jeg fik øjnene op for, at man ikke nødvendigvis behøver tage bussen hvis man skal fra Zinal til Moiry.
|
Guide Corne de Sorebois
