Efter to års pause var det planen at jeg atter engang skulle have afholdt en rebledertur for Dansk Bjergklubs medlemmer, men da klubbladet blev så forsinket at det først udkom efter tilmeldingsfristens udløb måtte jeg nødtvungent aflyse reblederturen. På dette tidspunkt havde jeg dog allerede booket billetten sydpå, så til Zinal kom jeg, rebledertur eller ej. Heldigvis lykkedes det mig med kort varsel at lokke Jacob Klaris derned også; så var jeg da sikker på at turen ikke var spildt. Jeg havde aldrig før været så tidligt i Zinal, og det var knap nok blevet sommer endnu, med dagtemperaturer i dalen omkring ti grader og ned til frysepunktet om natten. Det var generelt lavtryksvejr, men efter nogle dage fik vi et par dages opklaring, og den udnyttede vi til at tage en tur mod Moiry. For at få et overblik over forholdene i højden tog vi svævebanen op til Sorebois, og kunne så herfra overskue terrænet. Samtidig kunne vi så lige få lavet vores første top denne sommer, Corne de Sorebois. Jeg havde ganske vist besteget dette bjerg to gange tidligere, men det var ingen grund til, ikke at gøre det igen. Det var et flot, men temmelig koldt vejr, og der var vid udsigt mod de omgivende bjerge. Vi kunne se at der var kommet nysne i højderne, men det burde ikke kunne forhindre os i at få lavet et godt bjerg i Moiry den næste dag.
|