|
Det var nu ved at være slut på mine godt 14 dage i Zermatt, og jeg må sige at jeg sjældent har haft sådan et elendigt vejr. Det meste af tiden havde det regnet, og det så meget at floden i byen på et tidspunkt var gået over sine bredder, og at den øvre dal i en dags tid var afskåret fra omverdenen på grund af jord- og stenskred, der var udløst af den heftige regn. Så da endelig det klarede op, få dage før vi skulle begive os videre mod München, gik vi straks i aktion. Vi havde endnu ikke været over 4000 meter, og hvis det skulle nås var det på høje tid at gøre en indsats. Vi havde udset os Dom som et passende mål, dels fordi det var den højeste top jeg endnu ikke havde besteget hernede, og dels fordi ruten op kun havde et minimum af klippe, således at den megen nysne der ville ligge i højden, ikke ville give problemer. Lars og jeg var også enige om at vi ville prøve os på Festigraten, der er en lidt sværere variant end normalruten, og det skulle snart vise sig at være det perfekte valg. Efter vi havde haft lidt besvær med gletscherspalterne i begyndelsen gik det langt bedre da vi nåede op til Festijoch og kunne gå i gang med graten. Efter at have passeret klipperne i den nederste del kom vi op i den øvre sneflanke, hvor vi skulle passere mellem flere flotte istårne. Klatringen var tilmed i en meget flot position, højt over Mattertal bag os, og med vid udsigt til begge sider. Og da endelig toppen var nået kunne vi virkelig nyde den rumlige følelse, med vid og dyb udsigt til alle sider. Det var en perfekt tur, men på vejen ned blev der dryppet malurt i bægeret da jeg kom ned til Domhütte og fandt ud af at mine gummisko var blevet stjålet og jeg måtte fortsætte ned i plasticstøvler. 3137 højdemeters nedstigning i disse tingester er ikke specielt morsomt.
|
Guide Dom
