I 1994 havde bjergklubben besluttet at holde sommertræf i Randa, dvs. egentlig skulle det have været i Täsch, men da jeg vidste at der ikke ville være plads til de forventede 80-100 personer her fik jeg med lidt gelinde flyttet træffet til Randa. Og da træffet således var på min hjemmebane måtte jeg nødvendigvis også deltage. Det var en kærkommen lejlighed til at møde en stribe af vennerne fra klubben, og en af dem, Niels Frederiksen, fandt jeg hurtigt ud af at lave en tur sammen med. Vi havde udset os den sydlige del af Nadelgrat som mål, med tilgang fra Domhütte til Stecknadeljoch, og efter et besøg på Hohberghorn ville vi overskride Stecknadelhorn og slutte på Nadelhorn. Imidlertid blev det ikke til så meget, for allerede om morgenen havde jeg lidt kvaler med maven, og efter at have krydset Festijoch og vi var nået frem til det punkt vi skulle forlade normalruten på Dom og gå mod Hohberghorn valgte jeg at sige fra. Jeg foreslog i stedet Niels at han kunne bestige Dom mens jeg blev tilbage og afventede ham - Niels havde endnu ikke været på Dom, og herfra var ruten sikker nok at bestige alene. Men Niels lokkede mig alligevel med og sagde, at vi kunne følges så længe jeg følte mig nogenlunde frisk, og ellers kunne han blot fortsætte alene. Og besyndeligt nok lykkedes det mig herefter at følge med hele vejen til toppen, og til trods for at jeg flere gange måtte stoppe op for at brække mig overhalede vi flere grupper og nåede toppen på en nettotid under guidebogens!
|