|
Efter passagen af Grenzsattel kom vi over på selve Dufourspitze, og her var det fortrinsvis let klippeklatring, og solen havde nu skinnet så meget at klipperne var varme nok til at vi kunne klatre uden vanter. Herligt. I Grenzgipfel nåede vi punktet hvor tværkammen med højeste punkt møder grænsekammen, og herfra fortsatte vi over Falschen Grenzgipfel og Alte Ostspitze, indtil vi endelig stod på toppen. Det sidste bjerg i vores lange overskridning var hermed passeret, og vi fejrede toppen med alskens lækkerier, medslæbt de sidste tre dage. Egentlig havde vi overvejet at tage Nordend med, vel nok den smukkeste top i Monte Rosa, men det blev ikke til noget. Da skyerne over Italien endelig nåede op hvor vi var, var vi nu for nedadgående. Som et fuldt lastet godstog væltede vi ned ad Monte Rosagletscheren og nåede Monte Rosahytten på rekordtid. Efter en kort pause her fortsatte vi ned mod Zermatt. De fleste, hvis ikke alle, foretrækker at tage toget ned fra Rotenboden halvanden time fra hytten, men vi havde besluttet at gå hele vejen ned via den fantastiske Gornergletscher, en meget interessant gletschertur, og da gletscheren her stort set er spaltefri gik vi uden reb. De eneste vanskeligheder var de dybe smeltevandsbække som skulle forceres, men med lidt opfindsomhed lod de sig alle krydse. Netop som det begyndte at blive mørkt nærmede vi os gletscherfoden og nåede lige akkurat at finde den lille utydelige sti der førte videre gennem slugten til hovedstien længere nede. Kort før midnat nåede vi Zermatt efter sammenlagt netto 54 timers bjergvandring.
|
Guide Dufourspitze
