Tilbage i 1981 havde jeg besteget mit første egentlige bjerg, da jeg under en vandretur fra Interlaken til Grindelwald havde besteget det 2681m høje bjerg Faulhorn, og det var i år 30 år siden, og det fordrede ligesom en gentagelse. Denne gang var jeg dog ikke alene men havde min gode ven Paul med mig, og ligesom for 30 år siden var det lidt besværligt at finde stien op det første stykke. Men da først vi havde fundet den stejle sti op over bjergsiden var der ingen tvivl mulig. Stien var dog stadig fin nok, men næppe meget bedre, og jeg blev flere gange overrasket over, hvor eksponeret den var. Og det var i hvert fald én ting, som ikke havde ændret sig i de mellemliggende 30 år. Vi fik lavet den lange opstigning til gratkanten på fem timer, og tilbage i 1981 skulle jeg så finde en lejrplads, da solen dengang allerede var gået ned. Men vi var jo startet tidligt om morgenen, så nu var det kun tidlig eftermiddag, og vi tog blot en frokostpause inden vi fortsatte videre. En time før vi nåede Faulhorn lukkede skyerne til, så det blev noget koldt igen. Denne nat skulle vi dog ikke overnatte i telt, men i hotellet på toppen. Næste dag begyndte med finregn, men vi skulle jo videre. Vi gik dog ikke hele vejen ned til Grindelwald som jeg havde gjort det 30 år tidligere, men nøjedes med at gå ned til liftstationen ved First.
|