Efter at have besteget Allalinhorn kastede vi nu blikket mod Feechopf, der ikke påkalder sig megen opmærksomhed på graten mellem Allalinhorn og Alphubel.
Feechopf viste sig dog at være et interessant lille bjerg, og da vi efterhånden var så vante til at klatre med steigeisen på, bød klippegraten ikke på de større problemer, og da jeg kom til det tårn som var højeste punkt valgte jeg at tage det direkte i stedet for at omgå det og bestige det bagfra som man ellers normalt gør. Omgivet af 4000'ere uden selv at være en sådan, er Feechopf sjældent besøgt, så vi fik hele turen for os selv. I sin tid var der planer om at bygge svævebane fra Fee helt op til toppen, men tilladelsen blev heldigvis inddraget i tide. Endnu en gang var der kommet skyer op over os, og da vi steg ned mod Alphubeljoch var der atter en gang ingen sigt, og vi besluttede at undlade at bestige Alphubel. Selv om vi så at sige ville få bjerget gratis, blot under opofrelse af et par timer, var der ingen mening i at gå op når vi ingen sigt ville få, så da vi nåede passet drejede vi stille og roligt ned over gletscheren. Min sidste tur i Walliser Alpen i denne omgang nærmede sig sin afslutning, men jeg tager det for givet at jeg nok kommer til at tilbringe yderligere nogle uger her en anden gang.
|