Navigation: Quicklink   
Start  >  Bjergbestigning  >  Topliste  > Bestigning af
Fluchthorn
 Opdateret 15-10-04  
Täschhorn

FLUCHTHORN    3790m
Top nr. Nr. bestigning af denne top Bestigning nr.
   Facts om Fluchthorn:
Område:Walliser Alpen, Schweiz
Dato:23. juli 2001
Rute:NE-ryggen fra Britanniahütte (3029m) via Üssers Turu. Nedstigning samme vej.
Tid:6h op, 4½h ned
Vejr:Lunt og smålummert, hæderlig sigt.
Makker:Fungerede som guide Herunder:
Fluchthorn med Strahlhorn i baggrunden set    fra Klein Allalin (3070m) den 22.07.01
Andet:En udmærket træningstur for nybegyndere.
Guide:SAC Walliser Alpen bind 5

Fluchthorn med Strahlhorn i baggrunden set fra Klein Allalin (3070m) den 22.07.01

Fluchthorn er et forholdsvis nemt bjerg og temmelig uanseligt, som det ligger, nærmest som en skulder på Strahlhorns NE-grat. Alligevel var Fluchthorn et af de bjerge jeg havde skrevet på min ønskeliste da jeg i 1985 lå i basecamp i Allalinpass. Med form af en markant pyramide var Fluchthorn nærmest et fyrtårn, som signaliserede at vi nu var i nærheden af passet. Det ville være lidt for nemt, blot at skrå over til Fluchthorn fra Allalinpass, og jeg mente at bjerget fortjente lidt mere end det. Ideelt ville være en bestigning ad Fluchthorns lange NE-kam fra Üssere Turu, og det var præcist hvad jeg foreslog som fællestur her under reblederturen fra Saas Grund. NE-kammen er ganske vist ikke den korteste rute på Fluchthorn, men jeg fandt den alligevel ideel, da langt det meste af ruten passerer over ukomplicerede snefelter. Og skulle der komme en spalte på tværs ville det heller ikke indbyde nogen risiko med fire mand i rebet. Således ville alle kunne få mulighed for at føre rebet over gletscheren, også selv om man ikke havde gået på en gletscher før. Der var desværre ikke så mange som udnyttede situationen, og kun tre af deltagerne, Lars, Bjarne og Allan var friske på at tage en tørn i spidsen af rebet. Jesper og Robert derimod fulgte os kun tværs over gletscheren til Üssere Turu, hvorefter de gik i forvejen for efter Fluchthorn at gå i gang med Strahlhorn. Og da vi andre efter en stille og rolig opstigning nåede toppen af Fluchthorn kunne vi se dem prøve kræfter med Strahlhorns stejle NE-flanke.



Ruten fra Hangendgletscherjoch til toppen af Fluchthorn set fra Klein Allalin (NNE). Kortudsnit (4 x 2,7 km) over ruten fra Allalingletscher via Üssere Turu til toppen af Fluchthorn.


Interne links:

Guide Fluchthorn
Britanniahütte
Turberetning Rebledertur Saas Grund 2001
Eksterne links:

Dansk Bjergklub