|
Jeg havde forud for denne tur allieret mig med José fra Portugal, således at vi kunne bestige toppen sammen, og han havde egentlig mest lyst til at bestige bjerget ad den gamle pilgrimsrute fra Fuji-Yoshida. Det skulle vise sig at være nøglen til bestigningen, da hytter og service på bjerget nu var lukket for vinteren. Vi ville starte fra Fuji-Yoshida ud på eftermiddagen, vandre i langsomt tempo gennem natten, således at vi kunne være højt på bjerget ved solopgang. Derved kunne vi være på toppen tidlig formiddag og nå ned og fange en af eftermiddagsbusserne ned fra 5. station. Som sagt, så gjort. Vi startede fra templet udenfor Fuji-Yoshida klokken to om eftermiddagen, forsvandt ud gennem baglågen, og snart lukkede skoven sig omkring os. Det var tungt og diset vejr, og efter et par timer satte det i med regn. Øv! Men som mørket faldt på var det faktisk en helt speciel oplevelse at stige op ad pilgrimsstien i pandelampens skær. Ved nitiden dukkede pludselig et lys op i tågedisen - det viste sig at et enkelt af de lave lodges fortsat var bemandet. Vi kom ind her, og selv om værten var på vej i seng kunne han lige lave en hurtig gang ris og karry til os. Vi fik så lov til at slumre på gulvet en tre timers tid, så var det ud i regnen igen lidt over midnat. Snart efter mødte vi hovedstien fra 5. station, og så gik det mod toppen af Fuji-san. Klokken ti om formiddagen nåede jeg toppen af Fuji-san, og et kvarter senere kom José også op - han havde lidt problemer med højden efter at vi havde steget næsten 3000 meter op i løbet af 20 timer. Men vores lidt utraditionelle plan om at stige op gennem natten var lykkedes - vi havde besteget Japans højeste bjerg.
|
Dansk Bjergklub
