Geißspitze vil jeg nok i et stykke tid huske som en ret så delikat bestigning, og samtidig den første med Joachim og Erich Schneider som makkere. Oprindeligt skulle vi have klatret i Dolomiti, men et kraftigt snefald gjorde at vi måtte rykke teltpælene til Silvretta, og dagen efter gik det løs mod Geißspitze. Vinteren var på vej. Fra 1800m lå sneen, og i 2200m var den så dyb at det var meget udmattende at komme frem. En travers Geißspitze-Grieskogel-Fädnerspitze måtte vi opgive pga tiden, så vi koncentrerede os om Geißspitze. Efter at have traverseret W-flanken nåede vi SW-graten - den egentlige bestigning kunne begynde. Hvilken tur! Trin og greb lå gemt under et tykt lag sne, og skrabede man sneen til side var det kun for at erfare at de fleste klipper var overtrukket med et tyndt lag is. Et rebs sikkerhed kunne være tiltrængt, men for det første havde vi intet reb med, og for det andet kunne vi alligevel ikke sikre, da de fleste sten kun sad fast med frostens hjælp. Under nedstigningen blev det hele kombineret med en skæv platte, hvor de eneste holdepunkter var skjulte løse underhåndsgreb. Jeg var glad da vi atter var nede i Muttenjoch.
|