Navigation:    
Start  >  Bjergbestigning  >  Topliste  > Bestigning af
Goinger Halt
 Uploaded 26-03-18  

GOINGER HALT    2201m
   Facts om Goinger Halt:
Område:Kaisergebirge, Tirol, Österreich
Dato:29. maj 1988
Rute:W-flanken fra Gruttenhütte (1620m) via Jubiläumsteig og Ellmauer Tor. Nedstigning samme vej til Ellmauer Tor og herfra ad normalvejen til Gruttenhütte.
Tid:5h op, 1½h ned
Vejr:Halvskyet og pænt vejr, god sigt.
Makker:Jørgen Retsbo Herunder:
Goinger Halt set fra SW i nyere tid. Foto: Wikipedia.
Andet:Den tydelige sti på billedet fandtes ikke i 1988.
Guide:AVF Kaisergebirge

Vi ville lave Vorderer Goinger Halt først, overskride graten til Hinterer Goinger Halt og lave normalvejen ned fra denne. Det skulle dog ikke blive sådan. På vej op mod indstigningscouloiren mod Vorderer Goinger Halt beundrede vi den solide klippevæg der steg op mellem denne couloir og en anden længere mod venstre. Den så fast og varm ud. Sku' vi? - Ja, sku' vi ikke? og efter en kort diskussion fandt vi klatreudstyret frem. Vi ville lave væggen op, for derigennem at lave en mere spændende vej til toppen. Jeg lagde ud på 1. reblængde efter lidt overvejelse. Det var længe siden jeg havde klatret noget så svært, og det var endnu længere siden jeg havde klatret i stive støvler. Jeg nåede ca 5m op da der kom et sværere parti, og efter at have prøvet et par gange valgte jeg at stige ned og lade Jørgen prøve. Vi byttede plads, og efter lidt recognoscering kom Jørgen over det svære parti. Længere oppe lænede klippen sig en smule tilbage, og det blev lidt lettere. Væggen udviklede sig efterhånden til en lille rippe der for det meste var solid og fast at klatre på. Ruten var meget vedvarende, og der var hele tiden små problemer som skulle løses; sværhedsgrad omkring III-IV° Efter fire reblængder nåede vi en mindre afsats, rippen lænede sig tilbage, og viderevejen forløb nu gennem en smal rende eller klippegyde. Det var nu noget lettere klatring, omkring II med stedvise passager af III, og efter en lille recognoscering enedes vi om at fortsætte parallelt. Jørgen satte sikringer med 10-15m mellemrum, og jeg fortsatte bagefter og tog dem ud. Et enkelt svært parti med en kamin hjalp os ud til venstre af renden, og herefter var resten af vejen til at gå, og vi nåede graten mellem Vorderer og Hinterer Goinger Halt ved *2195 efter godt to timer i væggen. Vi havde faktisk lavet en ny rute, da der ikke var beskrevet noget i dette vægparti i føreren. Og hvad skulle denne rute mon hedde? Tja, det kunne der næppe være nogen tvivl om, og med en tår frisk vand og et par digestives døbte vi ruten "Gaudeamus igitur", som ifølge Jørgen vistnok skulle betyde 'Lad os more os nu'.



Ruten op over W-flanken på Mittlere Goinger Halt set fra SW. Kortudsnit (2 x 1,4 km) over ruten fra Ellmauer Tor til Mittlere Goinger Halt og tilbage til Ellmauer Tor via scharten mellem Mittlere og Hintere Goinger Halt.


Interne links:

Artikel: Gaudeamus igitur
Eksterne links:

Dansk Bjergklub