I marts 2005 var jeg taget på en forlænget weekend til Texas, og i modsætning til et tilsvarende besøg i USA syv år forinden havde jeg besluttet mig for at der denne gang skulle et bjerg med på programmet. Hvad var da mere indlysende end at vælge Texas' højeste bjerg Guadalupe Peak? Jeg havde lejet en bil i San Antonio, og efter en række oplevelser langs Highway 90 kørte jeg fra Van Horn ud i halvørkenen med Guadalupe Peak. Guadalupe Mountains er et kalkstensmassiv, resterne af et forhistorisk undersøisk rev der er blevet hævet næsten tre km, og som falder stejlt af mod Texas' plains. Efter et besøg i Carlsbad Caverns længere nordpå ankom jeg til Pine Springs kort før solnedgang, pakkede sækken og steg i ilfart op til min planlagte lejr på den officielle Guadalupe Peak Campground. Uden pauser gik jeg de 700hm opstigning og nåede lejren i det allersidste lys. Temperaturen var i mellemtiden faldet til nær frysepunktet, og godt svedt af opstigningen hoppede jeg straks i posen for at få lidt varme. I løbet af natten blæste det op til kuling, men dagen brød med sol fra en skyfri himmel. Efter blot en banan til morgenmad krydsede jeg over til hovedtoppen og steg op over de sidste små 200hm til højeste punkt. Jeg var alene på toppen og der var en usædvanlig fin udsigt over de enorme vidder under mig, jeg kunne se næsten hele vejen tilbage til Van Horn hvor jeg var kommet fra. På vejen nedover tog jeg en omvej gennem Pine Springs Canyon inden jeg var tilbage ved bilen ved middagstid. Nu kunne jeg påbegynde de 466 miles tilbage til San Antonio.
|