|
Om morgenen var det skyfrit, men både Inntal og Ötztal var lukket til af dis der så ud som et stort ocean hvor bjergtoppene stak op som øer. En uhyre smuk morgen, så jeg lod morgenmad være morgenmad og sprang op på den nærmeste bjergtop, hvilket rent tilfældigvis var Hahnenkamm. Oppe fra toppen kunne jeg se at der ud over de sorte øer, som var bjergtoppene, også var nogle hvide øer. Cumulusdannelsen var allerede gået i gang og de første skytotter flød rundt i havet af dis som flødeskumsklatter. Det havde været frost om natten, og på gratens vestside var det stadig friskt koldt. På alle småplanter var der rimfrost så de så ud som isblomster. Hahnenkamm er geografisk set ikke nogen markant top, men stemningen denne morgen var unik, og det var med fred i sind at jeg vendte tilbage til teltet for at få noget morgenmad.
|
Dansk Bjergklub
