Det var et rent tilfælde som bragte mig til Hasenmatt. Jeg havde i de forgangne dage med Anders først været i Wallis hvor jeg måtte opgive tilgangen til Bordierhütte på grund af for megen sne, og senere var vi i Chamonix, hvor vi aldrig kom op fra dalen på grund af øsregn. Frustrerede vendte vi tilbage til Basel, men da den næste og sidste dag lovede godt vejr tog vi til Egerkinger Platten nær Hauenstein og klatrede hele formiddagen. Om eftermiddagen ville vi så kigge lidt på klatremulighederne ved Moutier da jeg foreslog, i stedet at tage op og kigge på Hasenmatt, som var det højeste punkt i området. Det smagte da altid lidt af bjerg. Den var Anders med på, og med bil var vi i stand til at køre næsten helt op til den lange bjergryg der adskilte Moutier fra Aaredalen. Her parkerede vi og kunne så vandre ud ad Jura Höhenweg, der i princippet førte hele vejen til La Dôle ovenfor Genèvesøen. Vi skulle dog kun til Hasenmatt, og en times tid senere stod vi så på toppen af Hasenmatt med udsigt over Solothurn mens de store søer længere i sydvest fortonede sig i disen. Det var ikke lige en sådan top jeg havde forestillet mig at lave da jeg fire dage før var taget fra København, men når nu ikke jeg kunne lave et stort bjerg var jeg såmænd ganske tilfreds med et lille. Samme aften var vi atter tilbage i Basel, og næste morgen var der afgang mod København.
|