|
Efter gårsdagens to bestigninger var Alex og jeg taget ud og spise med et par af de andre deltagere inden Alex og jeg vendte tilbage til campinghytten for endnu en hyggelig aften og nat sammen. Og søndag morgen kl. 9 stod vi klar ved dagens mødested, som blot lå et kort stenkast fra campinghytten. Dagens mål var også denne gang to bjerge, dels det noget oversete Haystack Mountain, dels et bjerg med det noget pudsige navn Peak Above The Nubble. Haystack Mountain var dog kun en klippeknold midt i skoven, og længe havde jeg haft min tvivl om, hvorvidt denne knold overhovedet var et selvstændigt bjerg, for efter gængs regel her i White Mountains kunne den ikke bryste sig af at være de krævede 200 fod over hverken nærmeste pashøjde eller omgivelserne. Men til gengæld var knolden aftegnet på kortet, og ud fra kortet kunne jeg se, at toppen var minimum 113 fod over nærmeste pashøjde, og da jeg jo er flasket op med alpine forhold vil en højdeforskel til nærmeste pashøjde på minimum 35 meter jo være adgangskortet til det eksklusive selskab. Også denne tur var en bushwhack, men en af medlederne havde researchet på denne tur et par uger forinden, og der var en form for sti, som let og uproblematisk førte gennem skoven til foden af Haystack Mountain. Dette bjerg var en reel klippetop, så for at nå op til toppen skulle der klatres, hvilket heldigvis ikke var særlig svært, og næppe meget mere end en scrambling. Klippen var tør, med god friktion og gode greb, omend nogle af passagerne var noget eksponerede efterhånden som vi kom op over trætoppene. Men det var god klatring og en god bestigning, og fra toppen kunne vi overskue hele skoven, lige op til Peak Above The Nubble, som tegnede horisonten i sydøst.
|
Hike the Whites
