Jeg var med min rejsekammerat Erik dette år taget til Californien, og vi havde egenligt sat os for at bestige Mount Whitney, der med 4418 meter eller 14.485 ft. er Californiens højeste bjerg, men det blev ikke til noget da der stadig lå for meget sne her i maj. Vi kom dog frem til udgangspunktet Lone Pine, men sneen lå allerede før vi kom op gennem skoven, og i den ovenfor liggende moræneflanke lå et kontinuerligt sammenhængende snedække, hvor kun skisporene viste vejen frem. Vi havde ganske vidst både steigeisen og gamacher med, men da det ville tage nogen ekstra tid at kæmpe sig op gennem snemasserne nåede vi aldrig længere end til Trail Camp i cirka 3500meters højde før vi besluttede at vende om. I stedet kørte vi mod syd og vest for i det mindste at besøge Yosemite og muligvis også bestige en top her. Tanken havde her været at bestige Half Dome, men da der stadig lå en del sne på graten her, som tilmed stadig var iset, var normalruten endnu ikke åbnet for bestigninger, og jeg skulle ikke nyde noget af at lave en egentlig klatremæssig bestigning af Half Dome! I stedet ville vi kigge nærmere på North Dome på den modsatte side af dalen, hvilket gav en flot travetur op langs Yosemite Falls. Vel oppe på Yosemite Point ovenfor vandfaldet satte vi kurs ad en sti op gennem skoven, men da stien ved flere lejligheder forsvandt i snedriverne kom vi bort fra stien og endte i stedet højere oppe på Indian Ridge. Det gjorde dog ikke så meget, for den ene top kunne vel være lige så god som den anden, og vi fortsatte derfor op ad denne grat til vi kort før solnedgang nåede det umiddelbart højeste punkt, vel vidende at der lå en endnu højere top længere mod nordøst, Indian Rock. Men vi skulle jo også holde øje med tiden. Vi blev derfor kun få minutter på toppen inden vi satte kursen nedover. Og da først vi havde passeret de sidste snedriver satte vi tempoet op i overdrive og skyndte os tilbage mod vandfaldet, da ruten herfra ned ville være let at finde med pandelamperne.
|