Navigation: Quicklink   
Start  >  Bjergbestigning  >  Topliste  > Bestigning af
Jegihorn
 Uploaded 06-12-04  
Täschhorn

JEGIHORN    3206m
Top nr. Nr. bestigning af denne top Bestigning nr.
   Facts om Jegihorn:
Område:Walliser Alpen, Schweiz
Dato:6. august 2003
Rute:SE-flanken fra Weissmieshütten (2726m). Nedstigning samme vej til hytten og videre ned til Kreuzboden (2397m).
Tid:1¾h op, 1¾h ned
Vejr:Klart og flot vejr uden skyer, god sigt.
Makker:Jacob Klaris-Jensen Herunder:
Jegihorn set fra Weissmieshütten (2726m)    den 06.08.03
Andet:---.
Guide:SAC Walliser Alpen bind 5

Jegihorn set fra Weissmieshütten

Den følgende dag skulle vi så bestige Weissmies, men efter at have været i gang i ni timer dagen før på Lagginhorn havde jeg tilsyneladende gnavet for meget af mine ressourcer til at jeg var klar på at gå i gang med endnu en firetusinder. I stedet enedes vi så om at bestige Jegihorn - det var en noget kortere tur og Jegihorn ville desuden også give mig en ny top her i Saastal. Dette valg viste sig at være meget fornuftigt, for det blev endnu en god bjergoplevelse sammen med Jacob. Der var ingen sne på bjerget så vi kunne blot lave turen i gummisko, og selv om der var lidt småklatring hist og her var det aldrig sværere end at vi sagtens kunne klatre det også. Især nu hvor vi dagen før havde lavet en del småklatring i den større kaliber på Lagginhorn. Her på Jegihorn kunne jeg fornemme et helt andet overskud end samme morgen hvor vi stadig regnede med at skulle gå mod Weissmies. Det var stadig tidlig formiddag da vi nåede toppen, og her tog vi et dejligt langt tophvil mens vi nød udsigten til alle Wallis' mange bjerge. Vi havde ganske vist ikke fået besteget Weissmies i denne omgang, men vi havde her i Saastal fået lavet vores første 4000'er sammen plus haft en rigtig god tur her på Jegihorn, så det var da værd at fejre. Ikke på hytten men i Zermatt! Så selv om vi stadig havde teltet stående i Filet ville vi tage på hotel i Zermatt og få en ordentlig bytur. Euforien var stor, og mens vi ventede på toget til Zermatt over en bajer på bahnhofsbuffeten i Stalden sagde jeg pludselig at det var surt at vi havde vores klatresko i Filet, for ellers kunne vi have taget til Ober Gabelhorn dagen efter og lave Arbengrat. Og lige i det øjeblik tvivlede ingen af os på, at vi også ville være kommet op.



Ruten til toppen af Jegihorn set fra Weissmieshütten Kort over ruten fra Weissmieshütten til toppen af Jegihorn og fra hytten videre ned til Kreuzboden
Ruten til toppen af Jegihorn set fra Weissmieshütten (SE). Kortudsnit (4 x 2,7 km) over ruten fra Weissmieshütten til toppen af Jegihorn og fra hytten videre ned til Kreuzboden.


Interne links:

 
Eksterne links:

Dansk Bjergklub