|
Selv om Joderhorn er et lille og temmelig uanseligt bjerg er det et bjerg som jeg har haft lyst til at bestige siden jeg første gang kom til Saastal. I føreren står det lokkende beskrevet som værende det bjerg som har den absolut bedste udsigt til Macugnagawand, Monte Rosas østvæg, som med en højde af 2½ km skulle være den højeste i Alperne. Jeg havde ofte rumlet med planer om at vandre op og bivuakere under Monte Moro-passet, for derfra at bestige bjerget som en morgentur, så jeg kunne få den ekstra gevinst at nyde solopgangen fra toppen. Men jeg skulle helt frem til i år før drømmen blev en realitet, og så var det i stedet med en behagelig hytteovernatning som udgangspunkt. Vi havde i begyndelsen svært ved at finde den rette vej gennem blokmarken til foden af bjerget, men da først vi havde sat foden på bjerget var der kun én vej: Opad. Opstigningen var et kapløb med tiden, for vi kunne se det purpurfarvede skær af den gryende dag brede sig ud over himlen, med hastig kurs mod Monte Rosa, som stadig lå i skygge på den anden side af dalen. Men trods et højt tempo nåede vi det ikke, for fire minutter før vi nåede toppen flammede toppen af Monte Rosa op i en blændende rød farve, dagen var begyndt. Men udsigten var ikke mindre imponerende af den grund, og vi blev i halvanden time på toppen inden vi atter steg ned for at få en kop morgenkaffe på hytten.
|
Guide Joderhorn
