|
Jeg forlod lejren, kom kort efter forbi hytterne ved Lobuche, og slog derefter ind på stien mod Gorak Shep. Trods sneen var det ikke svært at finde stien, da sneen kun lå i få centimeters tykkelse. Solen slog igenem fra tid til anden, og det hørte efterhånden op med at sne. Skyerne lettede også lidt på sig, så med lidt held ville jeg have en rimelig sigt når jeg nåede frem til Kala Pattar. Efter et stykke tid i blokmark blev terrænet mere letgået og der kom også flere højtliggende lejrpladser. Det varede dog ikke længe, for snart slog Khumbugletscheren til igen med meterhøje morænevolde så det nu bare gik op og ned - mest op. Lige før opstigningen til Kala Pattar lå Gorak Shep, to ensomt beliggende hytter, og som skulle ligge en 30-40m over gletscheren. Jeg blev dog noget overrasket da jeg rundede et hjørne på morænen og så hytterne omkring 80m under mig. Jeg krydsede plateauet mellem disse og Kala Pattar og begyndte opstigningen. Den var alligevel mere sej end jeg havde forestillet mig, men det hjalp med et blik på den udsigt der efterhånden blev frigivet af skyerne. Længe havde jeg genkendt Nuptses karakteristiske kontur, men pludselig hævede der sig en massiv sort klippevæg bag Nuptse. Ingen tvivl var mulig. Hvem andre end Everest kan hæve sig sådan over en næsten-ottetusinder? Til sidst lykkedes det mig at nå toppen. Jeg havde næsten brugt fire timer, væsentligt mere end jeg havde forestillet mig, men jeg havde trods alt alligevel overhalet 10 personnager under opstigningen, mens en enkelt havde overhalet mig - en sherpa naturligvis. Jeg blev på toppen en lille halv time, og så gik det nedad. De 500hm ned til Gorak Shep blev afviklet på tyve minutter, jeg tror aldrig jeg har lavet så hurtig en nedstigning før. Farten løb dog bogstaveligt talt ud i sandet da jeg nåede sandsøen, og jeg var nær gået død på 80m-opstigningen til morænen. Her ville jeg have holdt et længere hvil, men et blik ind mod Changri La og Lobuchegletscheren fortalte mig at det var en dårlig ide - det osede langt væk af snevejr derinde. Og vinden kom fra den retning. Mit lange hvil blev derfor til en kort drikkepause, og så afsted.
|
Artikel: Solo Khumbu
