Vi havde nu to toppe i baggen, men vi måtte nu alligevel have en sidste top med. Vest for Oberer Risskopf lå nemlig endnu en ganske interessant top, nemlig den 2046m høje Kareck, et ganske imponerende bjerg med en stejl nordside, som iklædt sin hvide vinterpragt så ganske seriøs ud. Vi kunne derfor sagtens stille os tilfredse med at bestige toppen ad nordøstgraten som kun havde et par enkelte småstejle, men stadig overkommelige passager. På kun to timer var det lykkedes os at bestige tre toppe, og det må siges at være et ganske pænt udbytte på sådan en lille weekendtur fra München med blot en enkelt overnatning i bjergene. Den tykke rimtåge over forlandet var nu ved at krybe ubehageligt tæt på, så efter at have kastet et sidste blik mod nord steg vi ned fra Kareck, omgik Oberer Risskopf i flanken og nåede snart efter tilbage til vore rygsække ved Weilheimer Hütte. Kort efter vankede der friskkogt the, og efter frokosten kunne vi påbegynde den lange nedstigning mod Garmisch-Partenkirchen. Jeg var kun en lille smule misundelig på Christoph, som havde sådan et righoldigt udvalg af bjerge foran sin hoveddør.
|