Kåtotjåkka vil i lang tid være det bjerg som jeg vil være mest begejstret for. Under en vandretur forbi bjerget i '81 lå jeg i lejr i nærheden, og bjerget var meget fascinerende som det lå der, som det eneste belyst af midnatsolen. Havde Alesätno ikke ligget imellem havde jeg nok besteget det samme nat. Imidlertid måtte jeg vente i over et år før lejligheden bød sig. I flere dage havde det været dårligt vejr, men netop som jeg nåede lejrpladsen blev det skyfrit og god sigt. Ikke nok med at bjergets form er en af de smukkeste i Kebnekaiseområdet; selve bestigningen byder også på flere interessante passager, især til sidst hvor graten inden den snedækkede top smalner ind ved en isflade, samtidig med at det falder stejlt ned mod Anjalrieppejaure. En perfekt bestigning af et perfekt bjerg på en perfekt dag.
|