|
Efter en uge i Göschener Tal sagde Erik og jeg farvel til Jan, og vi tog så til Furka. Vort overordnede mål her var at bestige Galenstock, som er et af de smukkeste og samtidigt et af de højeste bjerge i Dammamassivet, men vejret blev nu meget dårligt og vekslede mellem tåge og sne. Efter at have delt teltets tre kvadratmeter i et par dage udnyttede vi et par timers ophold til at bestige Furkas lille horn. Let vandring faktisk hele vejen, selv om der var en del nysne. Selv i dette vejr fik vi ikke toppen for os selv, men der var en hel gruppe deroppe med reb og hele pibetøjet. Det viste sig at de havde betalt 600 sfr for en uges bjergkursus, og på grund af vejret var det deres første bjergtur - på kursets sidste dag. Vi forlod gruppen og trak os lidt ned til siden. Det småsneede og sigten var begrænset, men et kort øjeblik lettede skyerne og vi kunne kigge ned i en skyfri Rhônedal, og for enden af dalen hævede et smukt hvidt bjerg sig fire kilometer over dalbunden - Weisshorn, et af Walliser Alpens smukkeste bjerge. Vi besluttede da kun et ligge en dag til her, og så tage til Zermatt.
|
Dansk Bjergklub
