|
Min sædvanlige sommer i Alperne blev noget forkortet her i 1990, idet jeg havde et vigtigt møde langt nordpå. Jeg havde ti år forinden mødt tyskeren Gerhard Boemke i toget til Abisko, og den snak vi fik her blev indledningen til et langt venskab med en frænde, der kunne guide mig vejen til bjergbestigningens kunst. Den formiddag i toget havde været så skelsættende at vi havde besluttet at tage en uge sammen til Lappland igen på samme tidspunkt. Egentlig havde det været meningen at vi ville have besteget Kiellastjåkka dagen før, men vedholdende regn på vejen ind til bjerget havde forsinket os så meget at vi måtte nyde jubilæumsmiddagen uden at have besteget toppen. Men dagen efter blev det perfekt vejr, og i godt humør steg vi op over den lange blokmarksflanke mod toppen. Det blev en rigtig god bestigning, hvor jeg hele vejen kunne nyde udsynet mod Kåtotjåkka på den anden side af dalen, et andet eftertragtet bjerg, som jeg havde besteget otte år tidligere. Der var masser af sol og kun lidt vind på toppen, så vi nød rigtig udsigten før vi stille og roligt trissede ned fra toppen igen. Faktisk var det pudsigt at tænke på, at trods alle de bjergvandreture vi havde lavet sammen var dette den første tur som havde bragt os til toppen af et bjerg.
|
Galleri: Jubilæumstur til Abisko
