Lapplandsturen sommeren '82 skulle være den første til at bringe et nyt element ind i vandreriet deroppe, eftersom jeg denne gang lå over flere steder bl.a. for at bestige bjerge. Målet i Lappland for 1982 var at bestige "de tre K'er", dvs. Kieron, Kåtotjåkka og Kebnekaise, hver for sig med sin baggrund. Grunden til at jeg valgte Kieron som det første ligger tilbage til 1980, hvor Kieron under min første vandretur i fjeldet var det første bjerg jeg lagde mærke til; endvidere kunne jeg se, at der måtte være en fortræffelig udsigt over Alesvagge derfra. Den rute jeg lagde op til toppen var temmelig enkel, og kun de sidste 5m til NE-graten kunne være lidt vanskelige. Herfra fortsatte jeg over blokmarksplateauet hvor udsigten over Alesvagge ventede på mig.
|