Jeg havde efterhånden besøgt Lappland på snart sagt alle tidspunkter af året, men jeg manglede fortsat at se fjeldene deroppe på en sen efterårstur, så da jeg fik en invitation til at tage op i Tältlägret ovenfor Abisko i en lille uges tid var jeg ikke sen til at takke ja. Det blev en meget interessant uge, hvor vi hver dag kunne se vinteren nærme sig, på bedste vis illustreret ved den nærliggende elv, der dag for dag frøs mere og mere til. I det mindste en enkelt bjergtur var dog påkrævet, og jeg benyttede lejligheden til at foretage en genbestigning af Kieron, af stort set samme rute som fire år forinden. Denne gang blev bestigningen dog gjort mere interessant ved at bjergsiden allerede var blevet godt snedækket, og de første vægter havde allerede dannet sig på kanten af bjergryggen. Plateauet op mod højeste punkt var dog forholdsvis letgået, men toppen selv havde tilsyneladende været ude for en kraftig snestorm med efterfølgende hård frost. Alle ujævnheder på toppen var overtrukket med et tykt lag iset sne, der voksede flere decimeter ud til siderne, nærmest som man kunne forestille sig det i Patagonien. Dagene var dog ganske korte, solen kom aldrig rigtigt frem, og inden jeg nåede tilbage til Tältlägret var det allerede halvmørkt.
|