|
I Lava Tower Camp holdt vi en overliggerdag, den første fulde hviledag vi havde haft siden vi var kommet til Afrika. Og selv om det efter min mening var lidt unødvendigt at bruge en hel dag her til akklimatisering havde jeg intet imod at tage en slapperdag så jeg var frisk til den endelige bestigning to dage senere. Dagen efter gik vi op til Arrow Glacier Camp, og samme aften klokken elleve blev vi vækket så vi kunne være klar til afgang mod Kibo ved midnatstide. Det var en meget flot nat. Der var ingen skyer at se i den måneløse nat, og langt under os kunne vi tydeligt se lysene fra Moshi og Arusha. Stien op mod Western Breach var let nok at finde, og med tiden blev terrænet gradvist stejlere. Stien forløb her over meget kompakt grus, og man måtte lige se hvor man satte sine fødder. Vi kom dog snart op til klippen, og det var straks noget helt andet. Ruten førte op over en let klipperibbe, hvor vi fra tid til anden måtte have hænderne til hjælp for at komme op, men klippen var fast og der var masser af greb. Vi standsede op lige under Western Breach og hev stormtøjet frem da vi tydeligt kunne høre stormen blæse over graten. Kort efter var vi oppe på den brede og flade grat, lidt af en omvæltning fra den stejle flanke vi havde klatret på i timerne forinden. Efter en sidste stejl sneflanke nåede vi op til toppen af Kibo, Afrikas højeste bjerg. Vi havde gået lidt for hurtigt, så det var stadig buldermørkt da vi nåede toppen. Det skulle dog ikke afholde os fra at synge en fødselsdagssang for Christian som fyldte år netop samme dag. Herefter var det blot at gå i gang med den lange nedstigning til Kibo Hut og videre mod Mawenzi.
|
Dansk Bjergklub
