|
Under bjergklubbens sommertræf i Saas Grund havde jeg luret på at bestige Lagginhorn som en dagtur fra dalen, men da jeg samtidig var leder af alpinkurset var der aldrig rigtig blevet tid til det. Men da jeg godt tre uger senere vendte tilbage til Saas Grund mente jeg at tiden var inde til at gøre forsøget, og en tidlig morgen bevæbnede jeg mig med en windbreaker og en marsbar, og iført løbesko begyndte jeg at stige opad i skarpt trav. Nåede bjergbanens mellemstation samtidig med den første lift, og en time senere var jeg i gang med bjerget. Jeg havde haft en ambition om at nå toppen på mindre end fire timer fra dalen, samme tid som guidebogen angav for opstigningen fra hytten, og med et minuts margen lykkedes det mig at opfylde min målsætning. Og fra toppen kunne jeg så nyde udsigten - det var på en måde lidt bizart at sidde deroppe kun iført en superundertrøje, et par shorts og løbesko, mens det hold jeg delte toppen med, en guide med to klienter, var i fuld alpin udrustning. Vi snakkede kort, rystede lidt på hovedet af hverandre, og jeg begyndte så at jogge ned ad bjerget igen. Inden klokken var to var jeg nået ned i dalen igen og kunne ligge og slikke solskin på campingpladsen. Af alle hold der nåede toppen den dag var jeg den første som nåede tilbage til Saas Grund, og det havde jeg det egentlig ganske godt med, og jeg tog det som et bevis for at jeg var kommet helt ovenpå igen efter mit styrt fra Zinalrothorn et par uger forinden. Nu kunne Nadelgrat blot vente.
|
Guide Lagginhorn
