|
Vi havde nu lagt Østrig bag os og var kommet til Schweiz. Endelig kunne vi pakke teltet ud på campingen i Filet og få blødt tag over hovedet efter de mange nætter på hotel og hytte i Østrig. Efter en første todages tur til Berner Alpen der mislykkedes på grund af dårlig planlægning var det nu på tide for os at få besteget vores første 4000'er sammen. Vi tog derfor op til Weissmieshütten i Saastal for herfra at bestige Lagginhorn og Weissmies. Jeg havde ganske vist besteget begge bjerge tidligere, men da jeg efterhånden har fået besteget de fleste 4000'ere i Walliser Alpen kunne jeg ikke tillade mig at være kræsen. Lagginhorn havde jeg besteget første gang i 1991, på et tidspunkt hvor jeg både klatremæssigt og konditionelt var i topform, og her havde jeg løbet fra dalen til toppen på under fire timer. I dag, tolv år senere var det imidlertid helt anderledes, og jeg havde ofte svært ved at forestille mig at jeg tidligere blot havde løbet op over de stedvist stejle klippepassager. Det var ikke fordi det var blevet sværere, det var blot mig der var blevet dårligere. Et sted skulle vi op over en kort væg hvor jeg havde meget svært ved at komme videre frem, og så hjalp det ikke at Jacob allerede var kommet op. Jeg måtte derfor finde min egen vej og det lykkedes da til sidst også for mig at komme op. Resten af vejen op var jeg noget ængstelig over, hvad der ellers måtte komme, men det var rent psykologisk. Der kom ikke flere vanskeligheder, og den besværlige væg viste sig ikke at være noget problem på nedturen. Først her kunne jeg begynde at slappe af og nyde bestigningen.
|
Guide Lagginhorn
