Liskamm. Et andet af de mange smukke bjerge i Walliser Alpen, og samtidig et af de sværeste at overskride, da topgraten er meget smal og meget eksponeret, så de fleste vælger at gå nedenom når de skal til Monte Rosa. Vi ville dog forsøge os på gratoverskridningen, og startede fortrøstningsfuldt op mod Felikjoch til en skøn solopgang over Gran Paradiso og Montblanc. Selv om de største vanskeligheder lå mellem vest- og østtoppen, brugte vi dog længst tid om stykket op til vesttoppen på grund af verglas på klipperne. Forbindelsesgraten mellem de to toppe var en snedækket knivskarp isgrat med en del klippepartier, og da det gik 7-1200m stejlt, til tider overhængende ned til begge sider, havde vi ikke noget hastværk. Det krævede enorm koncentration at gå deroppe. Et fejltrin af en af os kunne meget vel betyde døden for os alle, men heldigvis var forholdene nær det ideelle. Nysneen havde sat sig, og de forræderiske dobbeltvægter som Liskamm er berygtet for var ikke særligt store. Koncentrationen og højden bevirkede at Bernd fik det dårligt da endelig vi var nået frem til passet mellem de to toppe, og vi måtte holde en længere pause, men nu var det sværeste også overstået.
|