|
Efter et par meget varme dage, der som regel sluttede med hagl og torden, ville Jan og Erik ud på en ny klatretur, men da jeg hørte at de havde valgt Bergseeschijen Südwand, en V-° rute, meldte jeg fra og besluttede at lave en solotur til Lochberg på sydsiden af dalen i stedet. Her hvor solen ikke rigtigt kunne trænge ned lå sneen standhaftigt, og søerne oppe i sidedalen var stadig frosne, så det var mere en snetur end en klippetur. Selve toppen besteg jeg ad sydøstgraten, men hver gang jeg troede at nu var jeg på højeste punkt, så var der en top længere fremme som var et par meter højere. Efter længere tids lettere gratklatring, enkelte steder afbrudt af en traversering i den stejle NE-flanke, fandt jeg til sidst ud af at jeg ved et uheld havde traverseret det højeste punkt, et smukt granitspir, og havde besteget det næsthøjeste i stedet. Her var der en flad klippe hvor jeg lå og nød livet og solen. På et tidspunkt faldt jeg i søvn, men blev vækket en time senere af fjern torden, så jeg skyndte mig ned via en improviseret direktissima på NE-flanken. Nede i lejren erfarede jeg at Jan og Erik havde måttet opgive sydvæggen på grund af storm.
|
Dansk Bjergklub
