Det var ganske indlysende hvad vores første tur skulle være. Nu havde vi i løbet af de to foregående år besteget de nordligste store 4000'ere i Monte Rosa massivet, og planen var nu, stille og roligt at bevæge os sydover og nuppe den ene top efter den anden, som perler på en snor. Efter at have overskredet Parrotspitze til Colle delle Piode fortsatte vi blot i samme retning op over den moderate sneflanke på nordsiden af Ludwigshöhe, og efter at have fortsat ad topgraten det sidste stykke nåede vi uden nogen som helst vanskeligheder toppen af Ludwigshöhe. 4341m høj, men absolut uden udfordring, og jeg tænkte det måtte være den letteste af alle Monte Rosas mange toppe. Udsigten fejlede dog intet, for selv om skyerne allerede var begyndt at samle sig over Italien dybt under os havde vi et fremragende udsyn til den stejle væg der faldt af fra graten mellem Piramide Vincent og Punta Giordani. Men når det drejer sig om en top som Ludwigshöhe er én top jo ingen top, så det varede ikke længe før vi steg ned over den lige så moderate sydflanke i retning mod det næste bjerg i kæden, Corno Nero. Ludwigshöhe er måske ikke specielt bemærkelsesværdig i landskabet, men er alligevel af stor geografisk betydning, da Monte Rosas nord-sydgående bjergkæde her møder hovedbjergkæden der adskiller Schweiz fra Italien, og som fortsætter vestover i retning af Liskamm. Hvilket betød, at da vi steg ned fra Ludwigshöhe steg vi også ned på italiensk territorium. Uden dog at blive udsat for paskontrol eller denslags.
|