Kaisergebirges historie går for mig et halvt år tilbage, til december 1982 hvor jeg var på skitur i området, som domineres af Wilder Kaisers østfløj, og da tænkte jeg at det måske kunne være meget interessant at komme derop. Imidlertid ser bjergene noget mere kedelige ud om sommeren hvor der praktisk taget ingen sne er. Alligevel planlagde jeg en tur over Mauk- og Ackerlspitze, men da jeg nåede indstigningen trak et tordenvejr op, og jeg blev nødt til at gå lidt ned igen og bivuakere ved Ackerlhütte som var låst. Næste dag besteg jeg Maukspitze. Så kedeligt bjerget ser ud, så kedelig er bestigningen. Så snart terrænet bliver så svært at man ikke kan gå med hænderne i lommen er der hamret ting og sager i klippen for at lette bestigningen. Jeg gik ned igen. Maukspitze var mit første bjerg i Østalperne - gad vide om det også bliver det sidste.
|