|
Det var med kort varsel at jeg fik mulighed for at komme til Alperne igen, og det mente jeg nok også var tiltrængt efter det pauvre bjergmæssige resultat jeg havde fået ud af de to uger i Chamonix foregående måned. Her i Saas havde vi en hel uge, og lidt mere til, da vi havde flottet os med at flyve herned. Erik skulle dog lige have lidt højdetilvænning inden vi kunne gå i gang med de større bjerge, og jeg foreslog straks at vi kunne lave noget oppe bag Mattmark. Den var Erik med på, og snart var vi på vej mod Monte Moro-passet. Formålet med at tage her over på Italienssiden var at opleve solopgangen på Monte Rosa, men mens vi nu alligevel var her var det fristende, også at bestige det berømte bjerg Monte Moro. Bjerget er nok mere kendt qva passet af samme navn, men alligevel var det en overraskende interessant tur op. Vi havde besluttet at gå op ad W-graten fra Uf de Galkernen, men dette lille pas bliver forsvaret af en stejl klippevæg. Det lykkedes os dog at finde den smalle sti som krydsede væggen, og jeg følte mig næsten hensat til de gode gamle smuglerdage. Og da først vi nåede op i passet var det en let blokgrat der førte op til højeste punkt. Udsigten mod morgendagens mål Joderhorn måtte vi dog tænke os til, idet en solid skybræmme passerede gennem passet og lukkede udsigten af mod øst. Bedre held i morgen.
|
