|
Vi havde nu lagt Tête des Etablons bag os og var på vej mod Mont Rogneux, det næste bjerg på den lange grat der skiller Val de Bagnes fra Rhônedalen. Det blev en meget varm tur. Efter vi havde traverseret vestflanken skulle vi stige 300 meter op for at nå frem til sydgratens fodpunkt i Col du Creblet. Efter skyggen i vestflanken var vi her kommet ud i solen, og da der ikke var nogen vind overhovedet haglede sveden af mig. Inden jeg var nået halvvejs op var min lyserøde lycradragt fuldstændig gennemblødt af sved, og sveden løb videre ned over benene. Det var derfor en lise at komme op i passet og få lidt luft til kroppen. Fra Col du Creblet var der kun 57 meter til toppen, og efter en puster i passet fortsatte vi op over den sidste stump vej til toppen. På en måde mindede Mont Rogneux en del om Tête des Etablons, og så alligevel ikke, for vi var her næsten 300 meter højere og med en væsentlig bedre udsigt mod Grand Combin, Grandes Jorasses, Montblanc og Dents du Midi. Derimod var udsigten mod syd ikke så spændende, idet vi her kunne se hvordan skikomplekserne fra Verbier havde smadret hele bjerglandskabet med lifter, baner og pister. Det næste bjerg i rækken på vor grat var Mont Gelé, men da først vi havde set hvilken utiltalende blokflanke der førte op til liftstationen på toppen kunne det ligesom være ligemeget. Så vi afbrød turen her og steg ned til Les Ruinettes, hvorfra vi kunne tage banen ned til Verbier. Når nu vi alligevel ikke kunne undgå det deprimerende syn af de mange svævebaner kunne vi lige så godt i bedste dobbeltmoralske stil køre ned med en af disse. Dette kunne dog ikke ændre på det faktum at det havde været en stor succes med denne todages bivuaktur.
|
Dansk Bjergklub
