Navigation:    
Start  >  Bjergbestigning  >  Topliste  > Bestigning af
Muttenkopf
 Uploaded 15-03-24  

MUTTENKOPF    2346m
   Facts om Muttenkopf:
Område:Ötztaler Alpen, Østrig
Dato:28. juli 2007
Rute:S-graten fra Mittelberg (1740m) via Riffelseehütte. Nedstigning mod NW til Rifflseebahn (2291m), og med denne ned til Mandarfen, 1½ km fra Mittelberg.
Tid:2¼h op, 20 min ned
Vejr:Skyet og trykkende vejr, men dog tørt.
Makker:Søren Fonsbøl og Henning Beck Herunder:
Muttenkopf overfor Riffelsee, i baggrunden    Geigenkamm. Set fra Riffelbach (2240m) den 23.07.07
Andet:---
Guide:AVF Ötztaler Alpen

Hvor de øvrige deltagere pakkede sammen og tog hjemover i dag nuppede jeg sammen med Søren og Henning et sidste bjerg, nemlig Muttenkopf ovenfor Riffelsee. Muttenkopf er et af de mindre betydningsfulde bjerge hernede, da det ikke rager mere end 112 meter over Riffelsee, men bjerget fungerer som en spærring mellem Riffelsee og Pitztal og er faktisk ganske pænt set fra Pitztal. Det blev en kombineret bjerg-, hygge- og hyttetur, for først steg vi ad den gode hovedsti fra Mittelberg op til Riffelseehütte, hvor vi fik en god frokost med weissbier til. En frokost, som dog trak lidt ud da en regnbyge blev temmelig vedvarende. Det blev dog opholdsvejr, og så fortsatte vi op mod Muttenkopf. Her var der imidlertid ingen store stier, og den smule sti vi kunne følge op fra Riffelseehütte løb hurtigt ud i sandet. Vi kunne dog følge nogle fårestier videre, og snart efter var vi på et punkt som vi mente var toppen. Eller var det? For dels var det punkt vi stod på ikke særligt markant, og dels så det ud til at et punkt længere henne ad graten var en smule højere. Vi fortsatte hen til det næste punkt og tog endnu et par topbilleder, for her kunne vi se at der var et trigonometrisk målepunkt mejslet ind i klippen. Men der var nu også endnu en bunke klipper længere i NW som så lidt højere ud... Videre hen til det tredie klippeparti, for i det mindste måtte en af vore toppe være det højeste punkt. Vi kom op på det tredie parti, og kunne nu se at de klipper vi lige havde været på før var de højeste. Så nu kunne vi med sikkerhed sige at vi havde været på Muttenkopfs højeste punkt.



Ruten op over SSE-graten på Muttenkopf og nedstigning til Rifflbahn set fra Riffelbach (W). Kortudsnit (1,5 x 1 km) over ruten fra Mittelberg til toppen af Muttenkopf.


Interne links:

 
Eksterne links:

Dansk Bjergklub