At jeg endnu en gang kom til Alperne i 1984 var mere eller mindre et tilfælde. Oprindeligt skulle jeg have været i Lappland, men da det tidsmæssigt ikke lod sig gøre, og da jeg alligevel skulle til München for at købe ind valgte jeg i stedet at fortsætte til Ötztaler Alpen. Her var mit mål at forsøge at overskride Geigenkamm på en syvdages vandretur, en tur der selv om den ofte overskred 3000m ikke krævede klatretekniske færdigheder. Imidlertid tik jeg et andet problem: sne. Under opstigningen blev jeg flere gange sinket af sneen som lå helt ned til 1600m, og over 2000m var der stedvist en halv meter. Under disse forhold fandt jeg det for risikabelt at gå videre og vendte om lige på den anden side af Mutzeiger. Næsten hele første etape fik jeg lagt bag mig, og jeg nåede dog at få overskrevet det første top, hvilket dog delvist skyldtes dens navn, for hvem vil give op på et bjerg, som kaldes Mutzeiger? Under nedstigningen slog jeg lejr på toppen af Mutkopf, en markant skulder på Hahnenkamm hvor Mutzeiger også ligger, og jeg havde en udsigt fra teltet som var en af de bedste til dato. Næste morgen væltede sneen atter ned, og jeg trak mig skyndsomt tilbage.
|