Tiden var så småt ved at løbe ud, da vi jo kun havde en weekend til rådighed sammen. Til aften skulle vi med nattoget hjemover, og vi havde endnu ikke fået besteget en eneste af de toppe på Nadelgrat vi havde sat os som mål. Men kunne vi ikke nå at lave hele graten, burde vi i det mindste kunne nå Nadelhorn, højeste punkt på Nadelgrat, og som jeg havde måtte vende om på med en klient en måned tidligere. Men denne gang blev det en rigtig badetur. Vi forlod hytten som de sidste, men allerede ved gletscheren havde vi overhalet de første. Da jeg efterhånden kendte gletscheren som min egen bukselomme sprang vi rebet over, og da månen stod højt på himlen var der heller ikke brug for pandelampe. Så der var flere reblag på gletscheren som blev overrasket, da vi kom drønende forbi i overhalingssporet, uden hverken reb eller lygte, og sludrende som var det en tur ned ad Strøget. Da vi nåede Windjoch og fortsatte op ad graten sagde jeg til Lars at han bare skulle sige til hvis han følte sig det mindste usikker, så vi kunne få rebet frem i tide. Men det var ikke tilfældet og snart var toppen nået, kun ti minutter efter det første hold. Mattertal langt under os var i dyb skygge, og jeg tænkte som Shubidua: "Hvad fa'n skulle jeg egentlig her". På vejen ned modstod vi fristelsen til at drøne i dalen med det samme for lige at nuppe Lagginhorn inden vi skulle hjemover, for det ville nok være at spænde buen for meget. I stedet kunne vi nå en fremragende middag i Brig inden vi kunne stige ombord i den direkte liggevogn til Hamburg.
|